Fortælling​

Midt i Odsherred ligger Nr. Asmindrup Slagtehus. Det er byens eneste butik. Her slagtes køer, grise, geder og får, der alle er født og opvokset i lokalområdet. Hver morgen starter Henrik lastbilen og kører Odsherred tyndt. Han henter dyr, og det har han gjort siden 2002, hvor Ole, Henriks far, kom til skade, da han læssede en tyr. Dyrene transporteres hjem til det moderne slagtehus, hvor der er en stald. Her kan dyrene falde til ro, inden de slagtes. Dyrene har derfor ikke stress, og der er ingen langvarig transport. Henrik kender de landmænd, som de slagter for, og ved, hvordan de behandler deres dyr. Efter slagtning modnes kødet med omhu for at sikre den bedste kvalitet og smag. Hovedparten af alle slagtede dyr sælges via butikken, hvor Helle, som er søster til Henrik, fortæller, hvor kødet kommer fra. Der produceres alle former for pølser og andre røgvarer i deres eget røgeri. Butikken byder på mange forskellige slags pålæg og er velbesøgt af turister, der gæster Odsherred, og som gerne vil smage mere af den gode kvalitet. Der slagtes for private, som henter deres dyr retur. Der slagtes også økologisk.

Nr. Asmindrup Slagtehus ApS slagter for Dalsbakkegård, Birkemosegård

Åbent
Onsdag - fredag kl. 9.00 - 17.00

Kontakter
Helle Aaquist og Henrik Madsen
Gl. Nykøbingvej 78
4572 Nr. Asmindrup
Tlf. +45 59324037
Fax +45 59324014

nas@c.dk

Åbningstider

Onsdag

Torsdag

Fredag

09:00 - 17:00​

09:00 - 17:00​

09:00 - 17:00​

Nr. Asmindrup Slagtehus ApS

Gl. Nykøbingvej 78

​4572 Nørre Asmindrup


​​Telefon: 59 32 40 37

​Mail: nas@c.dk 

​CVR: 25873874​​